 |
 |
|
 |
 |
OPRINDELSESLAND:
Mexico
ANVENDELSE:
Selskabshund
KLASSIFIKATION:
FCI Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 6 (Chihuahueño). Uden brugsprøve.
HISTORIE:
Chihuahuaer regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet på den største provins i Mexico. Det menes, at disse hunde tidligere levede vildt, og at de blev indfanget og tæmmet i den toltekiske civilisation. Gengivelser af en lille dværghund, kaldet "Techichi", som levede i Tula, blev brugt som dekoration på byens arkitektur. Disse små statuer ligner meget den nutidige Chihuahua.
HELHEDSINDTRYK:
Hunden har en kompakt kropsform. Af stor betydning er den kendsgerning, at dens skalle er æbleformet, og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten i en bue eller formet som en halvcirkel, med spidsen pegende mod lænderegionen.
PROPORTIONER:
Kropslængden er en smule større end skulderhøjden. Der ønskes dog en næsten kvadratisk bygning, især hos hannerne. For tæver tillades en lidt længere krop at hensyn til eventuel drægtighed. ADFÆRD OG KARAKTER Kvik, opmærksom, livlig og meget modig.
HOVED:
Skalleparti: Smukt hvælvet æblehoved (et karakteristisk racekendetegn), uden eller med en lille fontanelle. Stop: Meget udpræget, dybt og bredt, idet panden hvælver sig over næsepartiets basis Næse: Alle farver er tilladt. Næseryggen moderat kort, pegende en anelse opefter Næseparti: Kort, set fra siden lige. Bredt ved basis og smallere udefter mod spidsen Læber: Tørre og godt sluttende. Kinder: Moderat udviklede og meget tørre. Tænder, bid: Sakse- eller tang bid. Overbid, underbid eller enhver anden form for fejlagtig stilling at over- eller underkæben skal bedømmes strengt Øjne: Store og nærmest runde i formen, meget udtryksfulde, ikke udstående, fuldstændig mørke. Lyse øjne er tilladt, men ikke ønsket. Ører: Store, stående, uden fold. Brede ved basis og gradvis smallere ud mod den let rundede spids. I hvilestilling hælder de udefter til siderne i en vinkel på 450 mod lodret.
HALS:
Overlinien er let buet Længde: Middellang Form: Kraftigere hos hanner end hos tæver Hud: Uden løs halshud. Hos den langhårede variant er en halskrave at længere pels særdeles ønskelig. Krop: Kompakt og velbygget.
OVERLINIE:
Vandret.
MANKE:
Kun let markeret.
RYG:
Kort og fast.
LÆND:
Meget muskuløs
KRYDS:
Bredt og stærkt, uden hældning.
BRYST:
Bred og dyb brystkasse, godt hvælvede ribben. Set forfra er den rummelig, men ikke overdrevet. Set fra siden når den ned til albuerne. Ikke tøndeformet.
UNDERLINIE:
Dannes af en tydeligt optrukken bug. En slap bug er tilladt, men ikke ønsket.
HALE:
Højt ansat og af moderat længde. Den er bred ved roden og bliver gradvis smallere mod spidsen. Haleføringen er et vigtigt, karakteristisk træk for racen: Den bæres enten løftet i en bue eller halvcirkelformet, rundet med spidsen rettet ned mod lænden, hvilket giver kroppen balance. Halens behåring svarer til pelsen på kroppen hos den pågældende pelsvariant. Hos den langhårede variant danner pelsen en fane. I hvilestilling hænger halen ned og danner en let krog
LEMMER:
Forpart: Forbenene lige og af god længde. Set forfra danner de en lige linje med albuerne. Set fra siden er de stillet lodret. Skuldre: Tørre, med let muskulatur. Passende vinkel mellem skulderblad og overarm. Albuer: Faste, med god tilslutning til kroppen, hvad der sikrer fri bevægelse. Mellemhånd: Let skråtstillet, stærk og spændstig.
BAGPART:
Godt muskuløse bagben med lange knogler, lodrette og parallelle, med gode vinkler i hofteled, knæ og haseled, i harmoni med forpartens vinkler. Haser: Korte, med veludviklet akillessene. Set bagfra er bagbenene stillet lige og lodret.
POTER:
Meget små og ovale, med godt adskilte, men ikke spredte tæer (hverken hare- eller kattepoter). Kløerne er særlig godt krummede og moderat lange. Trædepuderne veludviklede og meget elastiske. Ulvekløer skal være fjernet. (NB! Fjernelse af ulvekløer ikke tilladt i Danmark)
BEVÆGELSE:
Bevægelsen er langskridtet og elastisk, energisk og aktiv, med god rækkevidde fortil og godt fraskub fra bagparten. Set bagfra skal bagbenene bevæge sig næsten parallelt, således at bagpoterne træder direkte i forpoternes spor. Med stigende tempo har poterne tendens til at træde gradvis nærmere ind mod bevægelsens midterlinie (single track). Bevægelsen forbliver derved fri og elastisk, uden synlig anstrengelse. Hovedet holdes højt, og ryggen er fast.
HUD:
Glat og elastisk over hele kroppens overflade.
PELS:
Hårlag: Racen har to pelsvarianter. Korthåret : Pelsen er kort og tætliggende over hele kroppen. Hvis der findes underuld, er pelsen noget længere. Sparsomt hårlag på strube og bug er tilladt. Pelsen er noget længere på hals og hale, kort i ansigt og på ører. Den er glansfuld og har en blød struktur. Hårløse hunde tolereres ikke. Langhåret: Pelsen skal være fin og silkeagtig, glat eller let bølget. Der ønskes ikke for tæt underuld. Pelsen er længere og danner fjer på ører, hals, bag på forben og bagben, på poter og hale. Hunde med lang, bølgende "pelskjole" som hos Malteser accepteres ikke. Farve: Alle farver i alle mulige nuancer og kombinationer er tilladt.
STØRRELSE:
I denne race tages kun vægten i betragtning, ikke højden. Vægt mellem 500 g og 3 kg. En vægt mellem 1 og 2 kg foretrækkes.
ALDER:
En chihuahua kan blive meget gammel (op til 20 år), så vælger man en hund af denne skønne race, skal man være indstillet på, at ha´ en tro følgesvend i rigtig mange år, så man bør tænke sig godt om, før man køber en chihuahua.
|
|
 |
|
|
|
|
|
i skal bare kikke ind, der er så flotte Chihuahua her........................
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|